Faglig Fredag den 18. juni 2021 – Infrastructure as Code – Save the Date

Faglig Fredag den 18. juni bød på oplæg om Infrastructure as Code og Terraform

Vi glæder os til en spændende dag, hvor programmet byder på oplæg under overskriften Infrastructure as Code. Vi glæder os til igen at kunne tage imod jer i fysiske rammer. Eventet starter kl. 9.00 med morgenmad, og vi afslutter dagens program med frokost. Faglig Fredag slutter omkring kl. 12.00.

Lokation: Lund&Bendsen A/S, Naverland 2, 15. sal.
Lokation: Streaming – du modtager deltagerlink i mail.

Historisk set har det at bygge, administrere og drifte it-infrastruktur i høj grad været en manuel og omkostningstung opgave. I dag med cloud computing er hverdagen blevet noget lettere, dog følger nye udfordringer ofte også med nye løsninger. Infrastructure as Code er en løsning på tid, cost og hastighed. Med IaC-værktøjer som eksempelvis Terraform, kan du behandle din infrastruktur som kode og løfte kvaliteten i dit produkt. Lyder det som noget, du gerne vil høre mere om, så er vores næste Faglig Fredag selvskrevet i din kalender.