v1 – Software Architecture Open Space 2021 (SAOS 2021)

Vi glæder os til at se dig til årets SAOS konference torsdag den 4. november.
Så er der ikke længe til, at årets SAOS konference løber af stablen. Efter et års uønsket pause ser vi frem til en dag med højt humør, gode diskussioner og intens vidensdeling mellem IT-eksperter. Du kan tilmelde dig arrangementet herunder.

Lokation: Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København hos IDA Conference.

Pris: 2.395,- ex. moms.

Årets keynote: Lucas Lundgren – Principal Security Consultant

Lucas Lundgren started breaking things at the age of twelve, and has reported numerous vulnerabilities since then, working with global security leaders including IOActive USA and NCC Group to name a few. Flown around the world working for clients such as Microsoft, Apple, Visa, SAP and Amazon. Breaking into physical locations and finding 0day vulnerabilities. Lucas is primarily focused on penetration testing, fuzzing, and exploit development no matter the platform.

The way of the Keyboard (English)

This talk is going to be a buffet of IT Security issues from Lucas 24 years as a hacker, pentester and security aficionado. This will include old problems that are still very much relevant today, it will include the time when he was hunted by government agencies. It will contain vulnerabilities that are too sensitive to disclose to the world. Lucas will show you how to weaponize attacks with 5-10 lines of code that can break the Internet. He will introduce concepts that will be a paradigm shift in the way you think about hacking, security and secure-coding, and how to earn an extra buck doing some bug hunting.

Open Space formen

Open Space – er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit, og deltagerne definerer emnerne med post-its. Hvilke emner, der diskuteres, bestemmes af deltagerne selv, og der mangler aldrig spændende emner. For alle samtaler på SAOS gælder The Chatham House Rule, hvilket betyder, at du frit må bruge den viden, som du får med dig hjem. Men du må aldrig dele nogen form for informationer om de andre deltagere, herunder deres tilknytning til hinanden, virksomheder eller projekter, som du får kendskab til under konferencen.

Martin Boel fortælle om Open Space-konceptet ved starten et tidligere års konference.

Hvad snakker engagerede IT-arkitekter om?

Tidligere har vi haft sessioner om tidens hotte emner og fremtidens rockstars NoEstimates, GDPR, Serverless, Cloud, Microservices, ESB-løs SOA, Jenkins (OpenSource skrammel?), TypeScript, Azure, Git (dengang Mercurial og SVN var spillere), REST, DevOps, Kubernetes, HTML5-apps, OpenShift, React, Agile teams, Docker (før det blev en verdensstjerne), TerraForm, De 3 værste sikkerhedshuller DU har lavet, Angular, DDD (domain driven development), cloud i danske enterprises, vue.js, Spring Boot, værdien af softwarearkitektur og meget, meget mere. SAOS er et forum, hvor vi deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.

Lokation for årets event

IDA Conference – Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V (find på kort)

Skal jeres virksomhed være Sponsor på SAOS?

SAOS blev i mange år drevet af en gruppe entusiastiske IT-arkitekter, på tværs af Storebælt, med interesse for at diskutere og dele deres erfaringer og viden. Filosofien har altid været non-profit, så deltagerprisen blot har dækket udgifterne ved afholdelsen. Som støtte til den gode idé har Lund&Bendsen fungeret som backoffice ift. trykkeri, økonomi og koordinering. Efterhånden som de oprindelige iværksættere har fået mindre og mindre tid til at drive konferencen, har Lund&Bendsen gradvist taget over da både formatet og den intense vidensdeling, går hånd i hånd med vores værdier. Vi vil dog gerne have et par sponsorer om bord, så vi på sigt kan gøre konferencen helt gratis for deltagerne.