Java kurser og artikler

Gå på opdagelse i Java universet, og bliv klogere på Java på siden her.

Hvad er Java?

Java er et “general purpose language” og afviklingsplatform, som blev udviklet i 90’erne af James Gosling, som på daværende tidspunkt arbejdede for Sun Microsystems. Gennem opkøb er det i dag Oracle som ejer Java-varemærket.

Java er fortsat et af verdens mest udbredte programmeringssprog, og et oplagt valg at basere nye projekter på – og migrere eksisterende projekter til, hvis du vil have en stabil teknisk platform, et stort økosystem og gode muligheder for at finde udviklere.

Hvorfor bruge Java?

Java er kendt for sloganet “write once, run anywhere” som betyder, at et program som er skrevet i Java kan køre på alle slags enheder blot der findes en Java Virtual Machine til enheden.

Med Java kan man skabe et hav af forskellige former for programmer, bl.a. computer-applikationer og -spil, virksomhedssystemer, apps til mobiler og netop den store alsidighed gør at, er det et meget populært sprog.

Blandt de mest kendte applikationer/programmer, som er skrevet i Java, kan man nævne: det populære computerspil Minecraft, søgefunktionen på Wikipedia, det også meget populære integrerede udviklingsmiljø NetBeans, streamingtjenesten Netflix, filsystemet Hadoop og open-source mobil-styresystemet Android.

På trods af at Java kan køre på alt fra chipkort til vaskemaskiner er det som platform for serverprogrammer Java for alvor er slået igennem. Store organisationer har typisk meget forskellig hardware og operativsystemer og med Java kan man benytte samme sprog på tværs af hele landskabet samtidig med at sikkerhed, stabilitet og bagudkompatibilitet er vigtigt. Java EE (Java Enterprise Edition), Jakarta EE og Spring Framework er alle populære platforme til server-applikationer, der fx udstiller REST API’er – ofte i en Microservices-baseret arkitektur.

Lær om Java fra erfarne IT-konsulenter

Vores IT-konsulenter arbejder til daglig med konkrete Java udfordringer på nogle af landets største IT-projekter og vi deler meget gerne vores erfaringer. Hvis du overvejer at indføre Java, og gerne vil høre om de do’s and dont’s vores IT-konsulenter har oplevet, så lad os tage en uforpligtende snak.

Bliv klogere på et IT-kursus

Vi har 20+ års erfaring med tilrettelæggelse og afvikling af IT-kurser som åbne hold og vi er specialister i specialtilpasset undervisning, som fx Solution Spaces, med fokus på tidens trends indenfor platforme, sprog, værktøjer og metoder. Lad os tage en uforpligtende snak om jeres specifikke uddannelsesbehov. Vi tilbyder også åbne kursushold i en række teknologier, se sæsonens åbne kursushold her.