Danske organisationer – offentlige som private – har de sidste mange år opbygget effektive og gode IT-løsninger baseret på amerikansk teknologi. Det aktuelle storpolitiske klima gør det desværre relevant at kigge på alternativer til amerikansk teknologi for at sikre en stabil drift i fremtiden. Bliv klogere på, hvilke alternativer, der findes, når vi kigger nærmere på dem i denne artikel. Har du brug for hjælp til at finde og implementere alternativer, så tag fat i os eller deltag i en af vores gratis Faglig Fredag hvor vi også kommer til at behandle emnet.
På alle niveauer er vi afhængige af amerikansk kontrolleret teknologi i Danmark. Vores netværk baserer sig på amerikanske routere (Cisco, Juniper), vores operativsystemer er for ca 90%s vedkommende Microsoft Windows og MacOS (2024-tal), smartphones kører operativsystemer fra Google eller Apple, kontorprogrammerne er næsten altid Microsoft Office eller Google Workspace, vi søger med Google og vores browsere er Edge, Chrome eller Safari – alle amerikanske. Så er der betalingstjenesterne (Stripe, PayPal), kort og navigation (Google og Apple maps), data storage (Dropbox, Google Drive, iCloud), og ikke mindst de store cloudplatforme, Azure, AWS og Google Cloud Platform, som kører en lang række applikationer og infrastruktur for danske organisationer. Til videokonferencer bruger vi Teams, Zoom eller Google Meet, og senest er de store sprogmodeller (LLM) kommet til, hvor USA også leverer de mest udbredte – ChatGPT, Claude og Microsoft Copilot. Og man kunne fortsætte med GPS-systemerne, sociale medier, udviklingsværktøjer, databaser, sikkerhedssoftware osv.
USA har over de seneste 25 år med stor dygtighed skabt letanvendelige, kosteffektive, pålidelige og skalerbare platforme, som vi i Danmark har implementeret i vores organisationer, så teknologien i dag er fuldstændig integreret og helt afgørende den daglige drift for alle organisationer – store som små, offentlige som private.
Den massive adoption af amerikansk teknologi bunder i antagelsen om, at USA er vores allierede, og at vi kan stole på det gode og stabile samarbejde. På det seneste er den antagelse blevet udfordret, og vi er begyndt at diskutere risikoen ved at størstedelen af vores IT kan holde op med at virke, hvis USA beslutter sig for det. Man kan forestille sig en række scenarier som vil være uheldige for os i Danmark:
- Pris: I en eskalerende handelskrig kan amerikanske tjenester blive pålagt told af EU. Det vil selvsagt gøre det dyrere for de berørte virksomheder.
- Compliance: EU kan lave lovgivning, der forbyder europæiske firmaer at benytte amerikanske tjenester helt eller delvist (fx til dataopbevaring). Omvendt kan man også forestille sig, at USA indfører lovgivning for hvad man må og ikke må på amerikanske platforme, fx at virksomheder med en aktiv DEI-politik eller som laver forretning med bestemte lande eller kundegrupper begrænses.
- Tillid: Konfliktniveauet mellem USA og EU kan nå et niveau, hvor det er en strategisk risiko at placere data på platforme, der kontrolleres af USA, fx fordi den amerikanske lovgivning ikke længere beskytter intellektuel ejendomsret eller forretningshemmeligheder.
- Driftssikkerhed: I en yderligere konfrontation, fx om toldsatser eller Grønland, vil USA kunne lukke for udvalgte tjenester for at lægge pres på Danmark eller EU.
For de fleste organisationer er det derfor rettidig omhu at studere risikobilledet og overveje, hvordan risikoen minimeres. Det er næppe realistisk at komme helt ud af amerikansk teknologi – dertil er verden for forbundet – og meget er uden for den enkelte organisations kontrol, fx er en del af de datakabler der forbinder Danmark til internettet ejet af amerikanske techselskaber. Men man kan godt kigge på europæiske alternativer til den del, man selv kontrollerer – og her findes heldigvis brugbare alternativer, og forventeligt vil flere komme til, hvis efterspørgslen stiger.
Så lad os kigge på nogle af de muligheder, der er for at skifte amerikanske løsninger ud med europæiske (eller ikke-amerikanske).
Operativsystemer
Her er Linux fx i form af Ubuntu eller Mint gode bud på et alternativ til Windows eller MacOS. Begge har gode grafiske brugergrænseflader, der minder om Windows og MacOS. De fungerer, men vores erfaring er, at der er en betydelig mængde detaljer, der driller, fx printere og anden hardware, og det er ikke sikkert, at ens applikationer findes til Linux. Ca. 4% af desktop-maskiner bruger i dag Linux, så her er der faktisk et alternativ.
Browsere
Her er der gode alternativer, fx Firefox eller Brave. Generelt er erfaringen, at alternative browsere fungerer fint, og at et skifte er ret smertefrit.
Søgemaskiner
DuckDuckGo, Qwant, Ecosia, Brave Search er alle alternative søgemaskiner.Vores erfaring er, at de fungerer, men kvaliteten af søgningerne er ikke nødvendigvis den samme som Googles – bl.a. fordi de ikke høster data om brugeren og derfor ikke kan præcisere søgningen ud fra eksisterende viden om brugeren.
Officeprogrammer
Office 365 og Google Workspace er imponerende programkomplekser som integrerer online tekstbehandling, regneark, kalender, mail, videokonference og drev mm – med AI-assistance integreret i alle produkterne. Og det hele kører tilmed i en browser og apps, så du kan tilgå dine dokumenter alle steder fra. Noget tilsvarende findes ikke blandt de ikke-amerikanske alternativer, men du kan godt få velfungerende office-progammer, som kan opfylde de flestes behov. Kører du Linux og ønsker at køre en kontorpakke på din maskine, er LibreOffice, Apache OpenOffice og OnlyOffice gode, og de kan alle læse og skrive Microsoft Office-formaterne. De fleste af os har nok vænnet os til at bruge en web-baseret kontorsuite og i Lund&Bendsen har vi i 10+ år benyttet Googles produkter og har naturligvis lavet utallige integrationer, som gør det svært at rykke væk. Men der er brugbare alternativer, fx OnlyOffice (fra Letland og med russiske rødder, i dag ejet af et selskab i Singapore), NextCloud (Tysk) eller kSuite (Schweizisk). De to sidstnævnte integrerer online-drev med kontorprogrammer, AI og videokonference og er hermed klare konkurrenter til Office 365 og Google Workspace – dog udviklet af meget mindre firmaer, hvad der godt kan ses på mængden af features. Vores vurdering er, at de kan nok til at dække de fleste brugeres behov. Priserne er nogenlunde sammenlignelige med Googles, fx koster kSuite fra EUR 6,-/md/bruger.
Cloud-platforme
De fleste større organisationer har i dag egenudviklede eller standardapplikationer kørende på nogle af de store public clouds, som i Danmark er Microsofts Azure, Amazons AWS og Googles GCP. Det vil typisk kræve en større analyse at afklare, om en applikation kan flyttes til en europæisk ejet cloud. På den positive side findes der nu rent faktisk europæiske clouds af en størrelse, som vil kunne rumme de fleste danske virksomheders applikationer. Eksempler er Scaleway (fransk), Hetzner (tysk) og StackIT (tysk). Alle tre tilbyder managed Kubernetes platforme og diverse storage-løsninger, fx S3 og PostgreSQL. I dag vil langt de fleste applikationer, der kører på Cloud være containeriserede og vil kunne køre på Kubernetes. Det gør dem nemme at flytte. Til gengæld vil man mangle alle de specifikke services, fx AWS Lambda eller Azures CosmoDB. Måske kan man finde noget tilsvarende i form af docker-images, men det er ikke sikkert, og så skal applikationerne re-designes, hvad der kan være både dyrt og tidskrævende.
Databaser
Når alt kommer til alt, er data guldet i en organisation (udover medarbejderne, selvfølgelig), og det gør databaserne helt essentielle for de fleste organisationer. Applikationer kommer og går, databaser består. I danske organisationer finder vi typisk Microsofts SQL Server, Oracles produkter eller nogle af de cloud-specifikke managed databaser, Azure SQL Database, CosmosDB, Spanner, Bigtable eller DynamoDB. Det er meget individuelt, hvor svært det er at skifte databasesystem. På positivsiden tæller, at databaser er forholdsvis standardiserede produkter, og at der findes fremragende open source produkter, fx PostgreSQL, MySQL og MariaDB. De kan køres både på egen hardware eller fås som managed services i europæiske clouds. På den negative side har databaser det med at være komplekse systemer, der har udviklet sig over mange år og ofte baserer sig på produktspecifikke features, fx stored procedures. Her kan et skifte have karakter af et reelt udviklingsprojekt, som starter med en grundig analyse af det eksisterende.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Vores folk har længe benyttet alternativer af forskellig art, fx Linux, Brave og andre open source produkter. Vi har designet utallige løsninger med open source software og kender de teknologier, som benyttes på de europæiske clouds. Vi er vant til at arbejde med software og kan sammensætte den rigtige palette af programmer og få flyttet jeres data. Vi har specialister i cloud-teknologi, bl.a. kubernetes, som har prøvet at migrere systemer mellem cloud-platforme. Det er ikke nemt, men hvis alternativet er, at ens organisation ikke kan udføre sin kerneopgave, fordi alt IT er væk, så er det trods alt bedre at komme i gang med en flytning – hvor smertefuld den end måtte være.
Læs mere:
- European Alternatives – Oversigt over europæiske alternativer til populære digitale tjenester og produkter, herunder cloud-tjenester og SaaS-produkter.
- Plausible Analytics – Trends inden for europæiske alternativer, især med fokus på privatlivsvenlige teknologier.
- Proton – Nævner europæiske alternativer til store amerikanske teknologiselskaber, med fokus på privatliv og sikkerhed.
- Medium – Nævner 20 europæiske alternativer til store amerikanske teknologitjenester, med fokus på sikkerhed og privatlivsbeskyttelse.