Sunsetting existing system (.Net) – War stories from a survivor
Udvikler, Developer, kært barn mange navne. Det er dog sjældent, at vi hører om Afvikler.
Louis gennemgår i ‘Sunsetting existing system (.Net) – War stories from a survivor’ sine oplevelser og erfaringer med drift, vedligeholdelse og afvikling af et stort og komplekst .Net system.
Lige fra den første dag på skolebænken hører vi, at dokumentation er vigtigt. Overtagelse, drift, vedligeholdelse og afvikling af et komplekst system kræver dokumentation. Men hvad gør man hvis denne dokumentation mangler? Louis kommer ind på de taktiske løsninger i denne case. Der vil i oplægget også være hyggelige fortællinger om eksplosioner af data og Integer overflow i databasen.
Louis Fleron, Chefkonsulent i Lund&Bendsen A/S
Louis Fleron er chefkonsulent hos Lund&Bendsen med ekspertviden om udvikling af systemet i .Net.
Det hele begyndte med en IBM 286, der gik ikke længe før 286’eren blev skiftet ud med en Amiga 500 Plus. Mange år efter blev han Cand IT. i Software Engineering fra ITU med speciale i grafteori. Han er specialiseret indenfor .Net og har arbejdet med C#, MSSQL, Azure Cloud, REST, SOLID, CUPID, MicroServices og Monolith og mange andre .Net teknologier.
Han har 20 års erfaring med arbejdet som arkitekt, lead, udvikler og nu afvikler.