På hvilken mobil platform skal vi bygge fremtidens samfund?
Mens IT-revolutionen i 1990’erne kom bag på de fleste, har vi nu i 2010’erne en historisk bagage, som kan hjælpe os til at foretage klogere valg, der gavner samfundet, konkurrencen og innovationen mest muligt på længere sigt.
Lidt historie: Apple og hvorfor vi fik ‘iPhone-revolutionen’
Apple havde, før de fik succes med iPod, iPhone og iPad, i mange år levet i skyggen af Microsoft. Deres computere blev mest solgt til til grafikere, musikere og folk, der insisterede så meget på et brugervenligt og lækkert styresystem, at de var villige til at betale op til det dobbelte af, hvad de tilsvarende Windows-maskiner kostede.
Omkring 1995 kunne Apple se, at deres styresystem, System 7 (senere Mac OS 8), ikke kunne holde trit med udviklingen. Linux og de andre UNIX-varianter og OS/2, udmærkede sig i disse år ved at have ægte multitasking, adskillelse af programmers hukommelse (sådan at et program der går ned ikke kan gøre resten at systemet ustabilt), adskillelse af brugerkonti fra systemfiler, moderne filsystemer, diskkvoter, og en række andre funktioner, som Windows og Mac OS manglede, men som var åbenbart nødvendige.
Mens Microsoft forsøgte at bygge videre på Windows 95 og henover en tiårig periode fik udskiftet og udbedret de fleste af manglerne, var det, med den marginale brugerbase og indtjening som Apple havde, ikke en mulighed for Apple at løfte den opgave, det ville være at skrive Mac OS om fra bunden.
Apple så sig derfor om efter et eksisterende styresystem med en intuitiv, brugervenlig grafisk brugergrænseflade, som de kunne bygge ovenpå. Valget faldt på brugergrænsefladen NeXTSTEP, der bruger BSD som underliggende styresystem.
Styresystemet BSD (Berkeley Software Distribution) er en fjern “fætter” til Linux – den er også almen ejendom/Open Source, men BSD er under en mere liberal licens: Man er ikke forpligtet til at offentliggøre de forbedringer, man laver. Det nye styresystem blev udgivet i 1999 og kom til at hedde Mac OS X.
Apple fortsatte de følgende år med at leve et pauvert liv, kunstigt holdt i live af … Microsoft. Firmaets interne strategipapirer, såsom ’embrace, extend – and extinguish’ var blevet offentligt kendt året før og bøderne til Microsoft for monopolmisbrug og unfair konkurrence var begyndt at rulle ind. Microsoft havde derfor brug for Apple for at “bevise”, at de ikke havde monopol på markedet og undgå en opsplitning i to adskilte selskaber (et, der lavede Windows og ét, der lavede Office-pakken).
Apple fortsatte med at have fokus på en lækker og intuitiv brugerflade og det affødte bl.a. MP3-afspilleren iPod, som fik stor succes.
Ansporet af successen udviklede Apple en storebror, iPod Touch, og en telefon, iPhone, efter samme principper om lækker brugerflade og intuitiv betjening. Disse enheder fik en nedskaleret udgave af Mac OS X som styresystem, som kom til at hedde iOS.
Innovation
Innovation kommer, når der er flere spillere, som strides om et marked, og som hver har fokus på forskellige steder og forskellige tanker og strategier til at opfylde brugerens behov.
Man kan spørge sig selv om Microsoft, med deres enorme indtjening, ikke kunne havde opfundet iPhonen? Svaret er, at på det tidspunkt betragtede Microsoft PDA’er og telefoner som en slags mindre brødre til PC’en: De skulle udstyres med Windows, der skulle være en lille start-knap i nederste venstre hjørne, som man kunne åbne programmer med, og der skulle være en stylus, så man kunne ramme de små bitte knapper.
Samlet set kan man sige at:
- Intuitive, touch-baserede telefoner opstod på grund af Apples specielle fokus på brugervenlighed og lækker brugeroplevelse – og deres succes med iPod
- Havde Apple ikke eksisteret havde vi ikke haft iPhone-revolutionen
- Havde Apple ikke i forvejen haft deres eget styresystem (Mac OS), havde de ikke kunnet lave et styreystem med fokus på lækker brugerflade og intuitiv betjening til små håndholdte enheder (iOS)
For at få flere spillere på et marked er det nødvendigt for spillerne at kunne bygge på eksisterende arbejde. De mennesker og organisationer, der frivilligt har slidt med BSD har altså været en væsentlig forudsætning for Apples succes.
- Apple havde ikke kunne lave Mac OS fra bunden, uden at bygge oven på BSD
- Da BSD er almen ejendom kunne Apple trygt bygge oven på BSD
Den iboende tendens til monopoler inden for IT
Det er en kendt omstændighed i IT-verdenen, at der skal meget arbejde til for at få forskellige systemer til at spille sammen; grænsefladerne er meget komplicerede, uanset om vi ser på grænsefladen mellen et program og det underliggende styresystem, eller et program og det filformat, som det gemmer sine data i.
For eksempel skal der meget arbejde til for at portere et program fra Windows til Mac OS eller en app fra iOS til Android. Derfor vælger programmører naturligt at fokusere på at udgive deres programmer til den eller de største platforme. På den anden side er udvalget af programmer en vigtig parameter for, om slutbrugere ønsker at købe en platform.
Der er derfor en stærk iboende tendens til, for at spare arbejde, at der ender med at være ét førende styresystem, mens de konkurrerende styresystemer marginaliseres. Er det et enkelt firma, der har kontrol med det styresystem, vil alle være afhængige af dette firma, og firmaet kan prissætte, som det vil og på forskellig måde favorisere eller udelukke konkurrenter efter behag.
Sådan et monopol lægger en kraftig dæmper på innovationen og afføder priser, der slet ikke hænger sammen med firmaets indsats; For eksempel koster en Windows-licens anno 2013 omkring 1000 kroner, et beløb, der giver Microsoft en svimlende indtjening, helt ude af proportion med det arbejde, der er lagt i at lave den pågældende Windows-version. Til sammenligning koster en Mac OS X-licens 200 kr.
Kan vi bygge på Apple ?
På samme måde som Apple baserede sig på BSD, kan vi så, som samfund, trygt basere os på Apples produkter, når vi skal bygge fremtidens digitale infrastruktur, f.eks. inden for skolevæsenet? Apple kunne og kan frit og uden forpligtelser bruge BSD, for licensen garanterer, at alle og enhver, i enhver fremtid, kan bruge BSD til, hvad de vil (blot må man ikke kalde det ‘BSD’).
Apples iOS og Mac OS X er dog Apples ejendom og:
- Ingen andre end Apple må lave enheder med iOS
- Ingen andre end Apple må ændre i styresystemet iOS
- Ingen programmer kan installeres udenom Apples markedsplads (App Store)
Apple lægger ikke skjul på, at de har fuld kontrol til at tillade, udelukke eller forsinke publiceringen af visse programmer på ubestemt tid.
Til det kunne man måske indvende, at en iPhone kan jailbreakes, så man kan installere, hvad man vil. Det tolereres pt. af Apple, men der er ingen garantier for, at Apple ikke på et senere tidspunkt vil forhindre eller modarbejde jailbreaking, f.eks. ved at fjerne essensielle ydelser eller funktioner fra jailbreakede telefoner.
Det kan tænkes, at Apples politikker bliver blødere i fremtiden, men Apple har på den anden side ikke stillet garantier for, at det modsatte ikke også kunne ske.
Kan vi bygge på Microsoft ?
Med Windows Phone forsøger Microsoft at komme på banen inden for mobilområdet.
Situationen er den samme som for Apple; der er ingen varige garantier for at Microsoft ikke gør det samme som de gjorde med PC-platformen og sikrer sig kontrol over alle væsentlige indtægtskilder
- Ingen må lave telefoner med Windows Phone uden en kontrakt med Microsoft
- Ingen må ændre i styresystemet
- Ingen installationer udenom Microsofts markedsplads
Android
Android er en softwareplatform og et styresystem til mobile enheder. Det blev annonceret i 2007 med grundlæggelsen af Open Handset Alliance, som består af omkring 80 hardware-, software- og telekommunikationsfirmaer, der er gået sammen for at udvikle åbne standarder inden for mobile enheder og sænke omkostningerne ved at udvikle og distribuere mobile enheder og tjenester. Resultatet er udmøntet i ‘The Android Open Source Projekt’ (AOSP). Udviklingen af AOSP ledes af Google men med mange bidrag fra firmaer indenfor og udenfor Open Handset Alliance.
Det står enhver hardwareproducent frit for at ændre i Android og tilføje ekstra funktioner til ‘basisproduktet’ AOSP, blot kan man ikke bruge navnet ‘Android’ medmindre resultatet overholder en suite af kompatibilitetstests og man indgår en aftale med Google.
De fleste producenter vælger at lægge deres egen hjemmeskærm og grafik på, og også lave en aftale om at få Googles proprietære udvidelser med på telefonerne, herunder Google Play, Google Maps og Gmail.
Styresystemet i Android er baseret på Linuxkernen, men applikationer der benytter softwareplatformen skrives primært i Java. Der er dog muligheder for at bruge en lang række andre sprog, herunder C, C++, C#, BASIC, JavaScript, HTML5, … og AppInventor (hvor byggeklodser sættes sammen i stedet for at programmere med en teksteditor).
Kan vi bygge på Android ?
Android frigives under Apache licensen. Denne licens tillader, ligesom BSD, enhver brug. Det indebærer at
- Alle må lave telefoner med Android
- Alle må ændre i styresystemet
- Alle må installere hvad de vil
- Alle må lave egne markedspladser
- Disse rettigheder kan aldrig trækkes tilbage
Disse rettigheder giver firmaer mulighed for at bruge Android en lang række steder, fra ure, kameraer og briller, til styring af hjemmet, køleskabe og biler.
Et eksempel er e-bogslæseren Amazon Kindle Fire. Den bygger på Android 2.3 og Android-aps kører fint på den, men Googles proprietære produkter, herunder Google Play, er fjernet fra den og erstattet med Amazons egen markedsplads.
Kan vi bygge på Google ?
Google er et privat foretagende, der skal tjene penge. Selvom Google ikke er blevet dømt for monopolmisbrug og historisk har et pænt generalieblad i forhold til f.eks. Microsoft, er der selvfølgelig ikke nogen garantier for, at det vil blive ved med at forholde sig sådan.
Google driver den dominerende markedsplads Google Play, og kunne i fremtiden vælge lige så restriktive betingelser som Microsoft og Apple har.
Men selvom Google, teoretisk set, kunne vælge at videreudvikle Android under en lukket licens og dermed opnå samme kontrol som Apple og Microsoft udøver over deres platforme, så ville de allerede frigivne versioner af Android stadig være frit tilgængelige.
I så fald må man antage at andre store spillere, f.eks. IBM, ville stå klar til at videreudvikle platformen under et andet navn, i stil med f.eks. hvad Amazon har gjort med Kindle Fire. Alle de eksisterende apps ville stadig fungere på denne nye udgave af Android.
Konklusion
Jeg har prøvet at give et kort historisk overblik, som kan hjælpe os til at foretage kloge valg til gavn for samfundet og innovationen på længere sigt.
Jeg har kun kigget på de større spillere der p.t. findes inden for mobilområdet. Der findes mange andre spillere, såsom Ubuntu og BlackBerry som jeg ikke har berørt.
Jeg er overbevist om, at samfundet som helhed bør undgå at bygge sine IT-systemer på en platform, der ejes og kontrolleres af ét firma. For at innovation kan blomstre og for at holde priserne på et rimeligt niveau, bør man prioritere alment ejede systemer (endda selv hvis de på kortere sigt skulle synes mindre frugtbare).
Her synes den bedste kandidat, med over en halv million apps og verdens største brugerskare, p.t. at være Android.
Man bør kun tage de versioner af Android, der er frigivet som almen ejendom, i betragtning. Som samfund bør vi ikke basere os på et enkelt firma, heller ikke hvis firmaet hedder Google, men vi kan godt basere os på, at udviklingen af Android kan fortsætte under frie forhold, selv hvis Google skulle komme på andre tanker.