Igen i år blev dørene på Republikken i København slået op for deltagerne til den 5. afholdelse af 1-dags konferencen Software Architecture Open Space. Denne solbeskinnede dag og den gamle bygning med moderne indretning, skulle danne grobund for store tanker og finurlige diskussioner, krydret med inspirerende oplæg. I år var det Nikola Schou, Jeppe Cramon, Jack Ekman og Jakob Bendsen, partner i Lund&Bendsen, der arrangerede konferencen. Efter en kort briefing om dagens forløb, var det Jakob Bendsens, partner i Lund&Bendsen, tur til at introducere den del af dagen, som blev kaldt Power Networking. Dette gik på sin vis ud på, at deltagerne skulle tale med en person de ikke kendte i 2 gange 1½ minut. Dette skulle få deltagerne igang med at tale sammen og hurtigere åbne sig, så de var klar til resten af dagen. Folk tog hurtigt mod til sig og fandt sammen, og alle havde en del på hjertet, hvilket tegnede godt for resten af dagen.
Dernæst var det tid til den store Brainstorming-proces, så der kunne findes emner at snakke om til dagen, og denne blev hurtigt skitseret. Der blev vist konkrete eksempler, så deltagerne havde en ide om hvad et emne på dagen kunne være. Alle var hurtige til at få fyldt væggen op med en masse forskellige temaer eller konkret undren. Du kan se samtlige forslag til samtaleemner her.
Selve udvælgelsesprocessen til Open Space forløb ved at en arkitekt valgte et emne fra væggen og fandt et bord, og så kunne andre deltagere sætte sig ved samme bord, hvis de fandt emnet interessant. Efter folk havde fundet det bord de ville sidde og diskutere ved, startede dagen for alvor og tankerne og diskussionerne kom godt i gang.
Samtalerne ved bordene fulgte de 4 Open Space principper samt de to fødders lov. Resultatet var samtaler, der udviklede sig efter deltagernes interesser. Der blev snakket om alt fra ‘Microservices’ til ‘Hvorfor man taler så lidt om sikkerhed’. Herunder er et udsnit af de valgte samtaleemner, som blev behandlet i 3 sessioner med hver 5 Open Spaces.
ESB – to do or not to do, Microservices, Hvordan adskiller microservices sig fra SOA? hvordan slukker man en mainframe? Single page med mange sider, Fælles offentlig rammarkitektur – hvem ved noget? Er monolitten et antipattern? Hvad leverer en IT-arkitekt? NodeJS og JavaScript is so 2014, REST NEXT – Graph QL, Er OpenShift fremtiden? Emergent Architecture – virker det? Startups
Den første runde af Open Space samtaler blev efterfulgt af det første oplæg på dagen, og var et oplæg af Søren Lauesen, professor på IT Universitetet, der skulle fortælle om “Hvorfor elektronisk tinglysning startede som en katastrofe”. Baggrunden for Søren Lausens oplæg var, at han som konsulent for rigsrevisionen havde undersøgt, hvorfor en række af større offentlige IT projekter var gået galt. Den overordnede konklusion for Tinglysningsprojektet var, at det IKKE var en IT-skandale, men en organisatorisk skandale. En række organisatoriske forhold betød, at projektet fik en svær start. Det sagt, så er den digitale tinglysning i dag en success historie. Danmark er det eneste sted i verden, hvor man kan gå ind i sin bank og blive godkendt til et lån under mødet.
Tinglysningsprojektet var blevet forsinket halvandet år. Det blev af kunden, Domstolstyrelsen, derfor besluttet, at projektet skulle gå live med et big bang og tilbydes til alle brugere på en gang. En af fordelen ved gradvis udrulning i modsætning til big bang er, at det er muligt at lære om brugernes udfordringer ved brug af systemet og få dem løst, inden alle brugere slippes løs på systemet på en gang. Et af problemerne i Tinglysningsprojektet var, at man havde forudsat, at alle brugerne havde en digital signatur. Dette var imidlertid ikke tilfældet for den almindelig dansker. De bad derfor deres mægler eller advokat om at udføre tinglysningen med en dertil hørende fuldmagt, og så overgik tinglysningsbehandlingen fra at være digital til manuel behandling af en medarbejder. Derved blev den forventede effektivisering slet ikke høstet.
Et andet problem i den digitale tinglysning var den manglende brugervenlighed. Domstolstyrelsen havde i løbet af projektet valgt selv at specificere samtlige skærmbilleder til en digital tinglysning med den konsekvens, at de var designet af tinglysningseksperter til tinglysningseksperter. Samtidigt valgte Domstolstyrelsen selv at fjerne brugervenlighedstest i projektperioden og erstatte dem med en tæt dialog mellem kundens og leverandørens eksperter. Man lærte således først om den lave brugervenlighed efter big bang.
En lang række andre problemer gjorde sig også gældende og var med til at give den digitale tinglysningen en hård fødsel. Du kan downloade og læse Søren Lausens slides fra præsentationen her.