AI – Byg en hjemmeside med GitHub Copilot og vibe coding – erfaringer fra DSB
Generativ AI er ikke længere kun for specialister – det er et værktøj, der ændrer måden, vi udvikler software på. I dette oplæg fra Faglig Fredag d. 31 oktober 2025 viste Stefano Vincenti, hvordan en ikke-programmør med GitHub Copilot Agent kan bygge en funktionel hjemmeside på få dage. Stefano demonstrerede, hvordan AI-assisteret kodning flytter grænserne for, hvad der er muligt i prototyping og udvikling.
Derefter delte Stefano konkrete erfaringer fra implementeringen af generativ AI i DSB’s datateams. Hvilke strategiske og organisatoriske udfordringer mødte de, og hvordan sikrede de en succesfuld udrulning? Stefano ser på, hvad det krævede for at skabe reel værdi i en stor organisation.
Stefano Vincenti, AI-rådgiver, co-founder og lektor
Stefano Vincenti er co-founder af AI-virksomheden BotTellMe.com og ekstern lektor ved IT-Universitetet. Her klæder han bachelorstuderende på til at udvikle software i store teams og underviser professionelle i praktisk anvendelse af generativ AI. Sin indsigt i at omsætte AI-potentiale til konkret forretningsværdi trækker han på fra en solid baggrund som rådgiver for C25-virksomheder.