Hvis man ønsker at arbejde med data fra eksisterende REST web services, kan man også let kalde disse. Man kan også tilføje sin egen JavaScript kode til en ABCS applikation og endda tilføje nye komponenter.
Man kan også vælge at bruge ABCS til at bygge applikationer specialiseret til smartphones. Så vælger man bare at bygge en mobil applikation og får adgang til en særlig Mobile Designer med et udvalg af komponenter tilpasset mobile enheder.
Kontrolleret
Hurtige udviklingsværktøjer har altid været plaget af dårlig versionskontrol og manglende application lifecycle management. Oracle har bygget værktøjer til enterprise applikationsudvikling i over 20 år, og ved hvad der skal til.
ABCS har simpelthen tre miljøer indbygget: Udvikling, staging og produktion. Når udvikleren er klar til at vise sin applikation, skubber han den til staging og giver udvalgte slutbrugere adgang. Samtidig skabes automatisk en ny version i development til at fortsætte udviklingen. Det skal ikke opsættes versionskontrol eller branches – ABCS håndterer alt omkring versionering. Tilsvarende kan en applikation let flyttes fra staging til produktion.
Sikkert
Der er også ordentlig sikkerhed indbygget i en ABCS applikation. Applikationer kan være tilgængelige for anonyme brugere uden login, men der kan også indføres rolle-baseret sikkerhed på sider, komponenter og dataobjekter.
Billigt
Oracle har ikke været kendt for billige produkter, men Application Builder Cloud Service ligger bestemt i den rimelige ende. En ABCS licens koster $100 pr. udvikler pr. måned, og man skal licensere mindst 5 udviklere. Til gengæld kan ABCS applikationer tilgås af et ubegrænset antal slutbrugere.
Læs mere om Application Builder Cloud Service
Hvis du vil i lære som superhelt, så tilbyder Lund&Bendsen kurser i Application Builder Cloud Service. Kontakt din Lund&Bendsen kontaktperson eller instruktør Sten Vesterli ([email protected]) for at høre mere. Du kan også læse om Sten Vesterlis oplæg om Oracle Visual Builder Cloud Service fra Faglig Fredag den 25. august 2017.