Ville det ikke være fedt, hvis du kunne køre rigtige programmer i din browser? Det kan du med WebAssembly, der er et binært filformat, der giver både hurtigere og sikrere programmer i browseren, end du kan få med JavaScript. En af de mest populære måder, at bygge en WebAssembly single-page browser app på, er med Blazor, der bruger .NET og C#.

Med Blazor får du mulighed for at dele kode mellem front- og backend, debugging i et moderne IDE og adgang til hele .NET økosystemet i browseren. Blazor benytter derudover designprincipper fra moderne web frameworks som Angular og React til rendering af websider, og er Microsofts nyeste forslag til fremtidens klient-side web-programmering.

Blazor kan passe ind eksisterende arkitektur og kan integreres med backends, der ikke behøver at være på .Net platformen.

Kom til Faglig Fredag den 24. februar og bliv klogere på Blazor når Kasper Videbæk og Philip Løventoft deler ud af deres viden.

Kasper Videbæk

Kasper er softwareudvikler og underviser i C# og OOP. Gennem sin karriere er han sprunget rundt mellem mange forskellige teknologier og stakke. Udover softwareudvikler har han også arbejdet som projekt- og produktleder. Hans spidskompetence er dog indenfor webudvikling i .NET-verdenen.

Philip Løventoft

Philip Løventoft er software-konsulent med mange års erfaring indenfor softwareudvikling og -arkitektur. Han er uddannet datalog fra Københavns Universitet og har en stor interesse for pragmatisk softwarearkitektur. Han har særlig erfaring og interesse indenfor opdatering af legacy-systemer.