Kom godt i gang med JavaFX 2 – 15 min. introvideo

Se video

JavaFX 2 er Oracles nye GUI toolkit, hvor man har valgt at redesigne arkitekturen samt konvertere til et rent Java API. Oracle har inkorporeret brugen af CSS filer, hvilket bl.a. betyder, at grafiske tilpasninger er gjort meget let tilgængelige, og at man nemt kan sikre sig et konsistent udseende på tværs af de tre mest kendte operativsystemer. Det er også blevet nemmere at separere det grafiske layout fra forretningslogikken, da JavaFX har lært fra f.eks. Windows WPF og har gjort det muligt at beskrive layout vha. XML filer. Se en 15 min. video om brugen af FXML, CSS, Javascript og @FXML annotationen tilhørende det nye JavaFX2 toolkit.
Jeg har valgt at producere en 15 min. video, der omhandler emnerne FXML, CSS og de tilhørende specifikke byggekomponenter. Jeg tager udgangspunkt i et simpelt login-vindue og bruger Eclipse som IDE. Der er selvfølgelig mange andre værktøjer, man kunne bruge, fx. Netbeans eller det mere JavaFX2 specifikke Scene Builder, og det skal ikke udelukkes, at der i fremtiden kunne dukke en video op fra Lund&Bendsen, der demonstrerer deres brug.
 

Videoen bruger ikke tid på at forklare JavaFX2 livscyklus eller den bagvedliggende arkitektur, men springer direkte ud i, hvor man kan hente Eclipse, og hvordan man hurtigt kan kombinere de tidligere nævnte delelementer for at producere ikke bare brugervenlige men også flotte Graphical User Interfaces (GUI)

God fornøjelse!