Oplægget er optaget på Faglig Fredag hos Lund&Bendsen A/S, den 21/02-2020
Er du også nysgerrig på kvantecomputere? Hvordan virker de? Hvordan programmerer jeg dem? Hvilke udfordringer kan de potientielt løse? Jonatan svarer med sit oplæg om kvantecomputere på alle ovenstående spørgsmål.
Jonatan har en dyb og fascinerende indsigt i kvantecomputere, selvfølgelig både teoretisk og praktisk. Han formår på yderst inspirerende vis at forklare det meget abstrakte, så vi andre også kan være med.
En kvantecomputer er en revolutionerende anderledes type computer, baseret på kvantefysik, som ikke er ækvivalent med en Turing-maskine. Det er blevet bevist, at kvantecomputere kan løse visse NP-problemer i polynomiel tid, og de har derfor potentialet til at kunne løse problemer inden for fx. simulationer og kunstig intelligens, som almindelige computere aldrig vil kunne løse.
Det er endnu ikke lykkedes at bygge en virkeligt nyttig kvantecomputer, men der har været store gennembrud, der tyder på, at det vil ske inden for de næste få år. Store firmaer som Microsoft, Google, IBM, Amazon og Intel investerer i øjeblikket stort i kapløbet om at være de første til at opnå “quantum supremacy”, dvs. at bygge en kvantecomputer, der kan løse problemer, som almindelige computere ikke kan løse. IBM er i øjeblikket førende indenfor området, og har udviklet et framework til at programmere kvantecomputere, kaldet “Qiskit” (https://qiskit.org/). Der vil blive givet en lille introduktion til dette, og en generel introduktion til kvantecomputere.