Letvægts-ORM med Java og JSON
Dette oplæg handler om, hvordan du med ret små midler kan lave en “faconsyet” persistensmekanisme, som effektivt hægter database, forretningsmodel og -logik i en Java-baseret server og klientkode i browseren sammen. Der vil blive kigget på kode og snakket lidt om, hvorfor løsningen giver mening i den givne forretningsmæssige kontekst.
Mikkel Lauritsen fortæller om ideerne bag, viser kørende eksempler med kode, og fortæller om de nogle af overvejelser han har gjort sig omkring det lille, men ganske kapable rammeværktøj, der blev skabt til at løse nogle konkrete opgaver.
Mikkel Lauritsen
Mikkel har arbejdet med at udvikle mellemstore forretningssystemer i godt 27 år, heraf de sidste 16 år indenfor sundheds-IT. Ud over at have styr på emner som Java, SQL, webteknologier og systemintegration har han meget fokus på domæneforståelse – han er især god til at indse, hvad han ikke ved, og så lære det.