Sådan vælger din virksomhed det rette domænenavn

Det er ingen sag at vælge domæne til sin virksomhed, hvis ens virksomhedsnavn er ledigt som domæne. Hedder din virksomhed f.eks. LKV A/S, og lkv.dk er ledigt, så er valget indlysende.

Men i langt de fleste tilfælde, vil man opleve, at ens virksomhedsnavn ikke er ledigt som domæne, og hvad gør man så?

I denne artikel kigger vi på de muligheder, du og din virksomhed har, hvis de mest indlysende domænenavne ikke er ledige, og I skal ud og være lidt kreative.

Undersøg, om I kan købe jeres favorit domæne

Det er selvfølgelig altid bedst at have et domæne, der matcher ens virksomhedsnavn 100%, og derfor giver det ofte mening som det først, at se om man kan købe ens domæne af den eksisterende ejer.

Her er der to strategier.

Hvis I er en større virksomhed, kan I spille ”Vi har ret til domænet”-kortet og simpelthen forsøge at få fat i domænet ved at påråbe sig retten til det. Hvis den nuværende ejer er en privatperson, som måske slet ikke bruger domæner, vil han/hun muligvis blot overdrage domænet uden problemer, men hvis det er en anden virksomhed der bruger domæne, skal i være opmærksom på, at denne strategi godt kan udmunde i et retsligt opgør igennem klagenævnet for domænenavne.

En anden strategi er blot at skrive til den nuværende ejer, om I må få lov at købe det. Her bør man overveje, om man skal undlade at oplyse, hvem der præcist er køberen. Hvis ejeren f.eks. kan se, at I er en stor virksomhed med et større overskud hvert år, vil sælgeren muligvis forlange en højere pris, da han/hun ved, at I kan betale det.

Så vær strategiske, når I henvender jeg til den nuværende ejer med henblik på køb af domænet.

I kan i øvrigt finde den nuværende ejer af domænet ved at slå det op på en af de mange ”WHO IS ”-tjenester på nettet.

Haster det ikke med domænet, kan I også opskrive jer på venteliste til det via dk-hostmaster. Der kan dog nemt gå flere år, før et eventuelt domæne bliver ledigt, og derfor er denne strategi ikke oplagt for de fleste.

Med eller uden bindestreg

Hvis din virksomhed f.eks. hedder Martin Hansen A/S og martinhansen.dk er optaget, så kan I overveje at tilføje en bindestreg, således at domæne bliver martin-hansen.dk.

I nogle tilfælde er dette en god og billig løsning, hvis domænet uden bindestreg er optaget.

Overdrevent brug af bindestreger bør dog undgås, så hold det til maksimalt én bindestreg, ellers bliver det for svært at huske.

Vær kreativ

Kan I ikke kan finde et domæne, som tilnærmelsesvis ligner jeres eksisterende virksomhedsnavn, så er der ikke andet for end at forsøge at være lidt kreativ.

Her kan man både kigge på at tilføje flere ord eller bogstaver i domæner eller måske bruge forkortelser.

Har I f.eks. et it-bureau, der hedder WebTech, og webtech.dk ikke er ledigt, kunne I i stedet købe domænet wearewebtech.dk eller webtechonline.dk. Alternativt kunne I vælge forkortelsen wt.dk, hvis det er ledigt.

Der er også den mulighed, at I vælger et andet TLD, altså endelse på domænet. Så hvis webtech.dk ikke er ledigt, så er webtech.io det måske. Her skal I tænke over, hvad endelsen indebærer. .io bruges f.eks. ofte af teknologi-virksomheder, og det kunne derfor godt passe til et bureau, der laver apps og hjemmesider.

I kan teste, om de domæner I overvejer er ledige og se sammenligning af priser på denne side.

Vigtigheden af domæmenavn og virksomhedsnavn?

En anden ting, som I kan overvejer er, hvor vigtigt det er, at domænenavnet og virksomhedsnavnet er ens eller er associeret. Det handler grundlæggende om, hvorvidt I har mange eksisterende kunder, som forbinder jer med jeres virksomhedsnavn, og hvor vigtig online-delen vil være i fremtiden.

Er du f.eks. en frisør, der lige er startet op, og din salon og virksomhed hedder ”Klip Hos Vivi”, men kliphosvivi.dk ikke er ledigt, så gør det måske ikke så meget at vælge domænet klip-odense.dk eller odenseklip.dk, hvis salonen ligger i Odense, da folk på nettet, der leder efter et sted at blive klippet i Odense, lige så godt kan finde dig via odenseklip.dk som kliphosvivi.dk.