Dag ét. Hver dag – Et reality check på agentic AI

Jeg har brugt AI fuldtids i over et år – på egne produkter, fra vision til kode til markedsføring. Jeg slap bremsen og prøvede det hele. Undervejs smadrede jeg to projekter. Og jeg er mindst lige så begejstret i dag som da jeg startede.
 
Vi ser under motorhjelmen på hvad en agentic AI egentlig er: context windows, sessions uden hukommelse, AI-harness, context optimization. Jo bedre du forstår det, jo bedre kan du bruge det – og jo hurtigere opdager du hvornår du er ved at bygge dig selv ind i et hjørne.
 
Vi taler om forskellen mellem prompt engineering og context engineering, hvad AI faktisk kan og ikke kan – og om ansvar. Spec-driven development ser overbevisende ud i en demo, men hvem ejer koden? Så længe udviklerne bærer ansvaret for produktet, er vi nødt til at forstå hvad der faktisk er bygget.
 
En times praktisk erfaring fra en der har lavet fejlene selv – og stadig synes det er fantastisk.
 

Bo Frese, softwareudvikler og arkitekt

Bo Frese er softwareudvikler og arkitekt med 35 års erfaring – som udvikler, arkitekt, teamlead, startup-stifter og produktejer. Han bygger stadig produkter i dag. Det seneste år har han brugt fuldtids på agentic AI-udvikling på egne projekter, fra produktvision til kode til markedsføring – og har smadret to af dem undervejs.

 

Næste Faglig Fredag ligger den 28. august 2026. Du kan læse mere om det og tilmelde dig her. Vil du gerne holde et oplæg på Faglig Fredag? Skriv lidt om dit oplæg her eller tag fat i Lena Ægidius på 5077 7786 – [email protected].