Emil og Alfred, mine autonome AI-butlere – og hvorfor Emil blev sendt i brændeskuret

Emil og Alfred, mine autonome AI-butlere – og hvorfor Emil blev sendt i brændeskuret

De seneste fem måneder har Jesper Wermuth arbejdet praktisk med autonome AI-agenter og bygget sin egen autonome AI-assistent, der arkitektonisk minder om open source-projektet OpenClaw. Systemet kan selv opfatte, beslutte og handle på tværs af mail, Signal, SMS og kalender – og selv vurdere, hvornår en opgave er løst.

Systemet kombinerer kommercielle cloud-modeller med lokale open-weight-modeller, som kører på egen hardware. Formålet har blandt andet været at undersøge, hvor langt man i praksis kan komme med autonome AI-agenter, samtidig med at man bevarer kontrollen over data og privatliv.

I dag optræder systemet som to adskilte butlere. Emil tager sig af arbejdet, mens Alfred tager sig af det private. De har hver deres rettigheder, kanaler, mailkonti og data og kan blandt andet håndtere regnskabsopgaver, skrive specialiserede mails, koordinere aftaler, opsummere nyheder, fact-tjekke og søge på tværs af beskeder og en vidensbase.

Men det interessante er ikke kun, hvad Emil og Alfred kan. Det er mindst lige så interessant, hvad der gik galt undervejs.

På Faglig Fredag den 28. august 2026 fortalte Jesper om sine praktiske erfaringer med lokale LLM’er, privatliv og digital suverænitet, arkitekturen bag autonome AI-agenter og arbejdet med krav og kvalitet, når AI selv er med til at skrive koden.

Se og hør Jesper Wermuth fortælle om arbejdet med autonome AI-agenter – og find ud af, hvorfor Emil på et tidspunkt blev sendt i brændeskuret.

Bemærk om lyden: Lyden er lidt lav i begyndelsen af videoen, men bliver skruet op kort efter. Vent derfor med at skrue for højt op for lydstyrken.

Mine erfaringer slutter ikke her, og derfor får jeg forhåbentlig kun endnu flere oplevelser at dele ud af, så spørg mig gerne hvordan det går med Emil og Alfred næste gang, du møder mig.