Mens bladene drysser ned og efterårsstormene raser, kan du sidde trygt indendørs på Vartov og blive klogere. Hør bl.a. om ChatGPT i en dansk kontekst, om hvordan man bruger AppDynamics i praksis til at overvåge og fejlfinde i et komplekst miljø og om composition of design på oktobers Faglig Fredag.
Dagens Agenda
Velkomst v. Jesper Wermuth
Sproglige og kulturelle bias i store sprogmodeller (LLMs) v. Bolette Sandford Pedersen
Kl. 10:30 – 11:00
AppDynamics in Danske Bank v. Peder Madsen (English)
Kl. 11:00 – 11:15
Kl. 11:15 – 12:00
Compositional Design v. Jakob Jenkov
Kl. 12:00 –
Sproglige og kulturelle bias i store sprogmodeller (LLMs)
ChatGPT har taget os med storm – også i Danmark. Folk bruger botten både på dansk og på engelsk – og den virker og kan bruges til mange forskelligartede formål. Men flere har også lagt mærke til at botten digter frit fra leveren om ting hvor den ikke har så meget viden – og det gælder særligt om dansk sprog og danske forhold. Dette er problematisk, og det gør at vi frygter en sproglig og kulturel ensretning af dimensioner hvis vi ikke hurtigt får udviklet store sprogmodeller der bygger på danske og nordiske tekster. Faktisk taler flere stemmer nu om at se store sprogmodeller som kritisk infrastruktur for et sprogsamfund. Det er også dagsordenen i European Language Equality, som er et EU-initiativ som arbejder for fuld digital og teknologisk ligeværdighed mellem de europæiske sprog.
I mit oplæg vil jeg tale om nogle af faldgruberne i store sprogmodeller som i hovedsagen er trænet på engelsk og med hovedvægt på web-scrapet materiale. Jeg vil vise hvordan det umiddelbart kan føles som om det teknologiske gab mellem engelsk og dansk er blevet mindre, nu hvor vi har fået danske chatbotter der virker for dansk. Men faktisk er gabet blevet større. Jeg vil også fortælle om vores nyeste arbejde med at forsøge at benchmarke sprogmodeller ud fra store semantiske datasæt som mere generelt undersøger hvordan og hvor godt sprogmodellerne egentlig ræsonnerer, også i relation til fx overført og metaforisk sprog – som vi faktisk bruger langt oftere end vi måske tror.
Bolette Sandford Pedersen, professor og leder af Center for Sprogteknologi, KU
Bolette er professor i datalingvistik og sprogteknologi og har igennem en årrække ledet Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet. Hun arbejder især med udvikling af danske
sprogressourcer til sprogteknologi og sprogcentreret kunstig intelligens (AI) og har fokus på de semantiske, kognitive og kulturelle aspekter af den nye teknologi. Hun arbejder bl.a. med sprogpolitik dels nationalt hvor hun sidder i Digitaliseringsstyrelsens Sprogteknologiudvalg, dels på europæisk plan hvor hun repræsenterer Danmark i European Language Equality, som arbejder for fuld digital og teknologisk ligeværdighed mellem de europæiske sprog. I øjeblikket arbejder hun med at udvikle danske benchmarkdatasæt som bruges til at evaluere hvor gode store sprogmodeller er til at ræsonnere.
AppDynamics in Danske Bank (English)
Some areas in Danske Bank utilizes the AppDynamics product for surveillance, incident reporting and troubleshooting. The runtime environment is based on Openshift private cloud, Java Spring Boot, MS SQL Server and RabbitMQ. Since the various squads are setup as DevOps, the developers are directly involved in setup and operation of AppDynamics.
This talk touches upon the some experiences and learnings, such as getting an overview in near-real time, avoiding false alerts, monitoring error rates, specifying thresholds, setup tasks etc. For those experienced with Grafana/Prometheus or others, this is an opportunity to learn about an alternative or perhaps a supplement.
Peder Madsen, Java developer, Danske Bank
Peder Madsen is a Java developer in Danske Bank, specializing in Spring Boot and Openshift based private cloud. He has 40+ years IT experience, developing in a wide range of technologies. Currently he is one of the developers maintaining the identity and contact information parts of Danske Bank customers, which counts approximately 15 million personal and business customers, primarily located in the Nordic region.
Compositional Design
Magien i softwaredesign findes i måden, hvorpå vi deler koden op i mindre enheder, deres interfaces og måden hvorpå enhederne samarbejder (deres indbyrdes control flow).
Compositional design er et sæt af simple principper, som kan hjælpe softwareudviklere med, hvordan koden kan deles op i mindre enheder på en måde, som medfører nemmere implementation og test, højere grader af genbrug, med deraf følgende lavere antal fejl, mindre kodebase og hurtigere udvikling.
I denne korte præsentation introduceres kerne-idéerne i compositional design på en simpel måde, så du kan begynde at tænke i compositional design allerede næste gang, du sidder med fingrene i en kodebase.
Jakob Jenkov
Jakob Jenkov er softwarearkitekt/seniorudvikler med ekspertise indenfor Java, data streaming og distribuerede systemer generelt (inkl. web), både cloud, hybrid cloud og on-premise. Erfaring med teknologier som Kafka, Kafka Streams, Docker, Kubernetes, Azure, AWS etc. Vant til at arbejde efter agile processer som Scrum eller Kanban.
Jakob Jenkov har udviklet og vedligeholdt adskillige Open Source Javaprojekter og har gennem årene publiceret mere end 850 tutorials, artikler og bøger om blandt Java, AngularJS, Maven, Gradle, Ant, Git, HTML5, CSS, JavaFX og JQuery.