Cloud Spring Continuous Integration

CI – Continuous Integration – Foundation

Varighed

3 dage

Sprog

Dansk

Kursusnummer

LB2652

Lokation

Lund & Bendsen

Dato

Se næste

Pris

15.300 kr.

Book nu

Vi tilbyder også dette kursus som lukket hold.
Kontakt os og hør nærmere

Hvad er Continuous Integration?

Continuous Integration er i softwareudvikling en betegnelse for en praksis, hvor udviklere integrerer deres arbejde ofte og helst flere gange om dagen. Kvaliteten af Continuous Integration kontrolleres ved at have en eller flere byggeserver(e) til at bygge og teste de mange integrationer. Samtidig kontrolleres kvaliteten ved at eksekvere statiske kodeanalyse, måle performance og skabe dokumentation ud fra source koden. Målet er at øge softwarekvaliteten og sænke leveringstiden ved at skære ned på lange testperioder.

Hvorfor arbejde med Continuous Integration?

Der er mange gode grunde til at rette blikket mod Continuous Integration – især for teams, der arbejder med agil udvikling. For meningen bag de agile metoder er i høj grad, at vi ønsker en hurtigere udviklingsproces, hvor fejl og mangler hurtigere bliver opdagede og rettede. Og præcis det samme gør sig gældende for Continuous Integration på kode-niveau. Det handler nemlig om at integrere din kode med korte mellemrum for at undgå mange integrationsfejl – og på den måde hurtigere kunne være produktiv igen.

Dét kommer vi omkring på kurset

På dette kursus gennemgår vi, hvordan et udviklingsprojekt kan implementere de vigtigste teknikker knyttet til Continuous Integration. Kurset har fokus på hands-on viden, og vi veksler mellem teori og praktisk arbejde på en case. For det er vigtigt, at du som deltager kommer hjem med mere end nye ideer – du skal også gerne have lært en masse praktisk om Continuous Integration, som du kan bruge i et aktuelt udviklingsprojekt.

Konkret indhold på kurset

På kurset gennemgår vi følgende værktøjer og discipliner:

  • Deployment pipelines
  • Principper og best practices
  • Repository branching, merging from the IDE: Git Bitbucket
  • Automatisk build: Jenkins, Gradle og Docker
  • Deployment til Artifactory
  • Automatisk deployment
  • Release management
  • Statisk kodeanalyse: Findbugs, PMD m. fl.
  • Test-driven Development & Unit tests: JUnit, Spring, m.fl.
  • Automatiserede integrationstest: Spring Test.
  • Automatiserede funktionelle test til frontend: Selenium/BrowserStack

Forudsætninger for deltagelse på Continuous Integration kurset

For at kunne deltage på kurset skal du have et basalt kendskab til Git, Subversion eller et andet Source Control Management system. Det kan du blandt andet få på vores kursus:

Du skal også gerne have kendskab til Ant eller Maven. Det kan du blandt andet få på vores kursus:

Målgruppe for Continuous Integration kurset

Kurset er henvendt til udviklere og arkitekter, der savner inspiration til, hvordan udviklings- og testmiljøer opbygges efter moderne Continuous Integration principper.

Dét kommer du til at kunne efter kurset

Når du har deltaget på Continuous Integration kurset, vil du kunne:

  • Sikre en høj kodekvalitet, hvor fejl kan rettes og deployes hurtigt uden risiko for at introducere nye problemer.
  • Eksekvere automatiske test på en byggeserver.
  • Automatisere deployment til forskellige miljøer.
  • Foretage release management fra udvikling til produktion.
  • Benytte Git, Git Bitbucket, Jenkins, Docker og test frameworks til browsere.

Udvid dine IT-færdigheder yderligere

Hvis du efter at have deltaget på kurset har behov for at udvide dine IT-færdigheder yderligere, har vi kurserne til dig. Hvis du fx vil gå mere i dybden med analyse af performance, er følgende kursus oplagt:

Og hvis du har brug for inspiration til arkitektur og design af applikationer, er kurset her en mulighed:

Er du på udkig efter et helt tredje eller fjerde IT-kursus, vil du også kunne finde det hos Lund&Bendsen. Vi tilbyder nemlig en lang række andre forskellige kurser i blandt andet Vue.js, Spring Boot, AWS Cloud og Typescript, hvor du også kan udvikle dine IT-færdigheder.