SAOS

Software Architecture Open Space 2021 (SAOS 2021)

Udgivet d. 2. august 2021 af Lena Ægidius

Vi glæder os til at byde jer velkommen til årets SAOS konference torsdag den 4. november.
Vi var desværre nødt til at aflyse sidste års SAOS konference grundet COVID. Det skal ingen hemmelighed være, at vi havde glædet os til en dag med intens vidensdeling mellem IT-eksperter, men vi vender nu stærkt tilbage. Du kan tilmelde dig arrangementet herunder.

Open Space – er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit, og deltagerne definerer emnerne med post-its. Hvilke emner, der diskuteres, bestemmes af deltagerne selv, og der mangler aldrig spændende emner. For alle samtaler på SAOS gælder The Chatham House Rule, hvilket betyder at du frit må bruge den viden, som du får med dig hjem. Men du må aldrig dele nogen form for informationer om de andre deltager, herunder deres tilknytning til hinanden, virksomheder eller projekter, som du får kendskab til under konferencen.

Martin Boel fortælle om Open Space-konceptet ved starten et tidligere års konference.

Hvad snakker engagerede IT-arkitekter om?

Tidligere har vi haft sessioner om tidens hotte emner og fremtidens rockstars NoEstimates, GDPR, Serverless, Cloud, Microservices, ESB-løs SOA, Jenkins (OpenSource skrammel?), TypeScript, Azure, Git (dengang Mercurial og SVN var spillere), REST, DevOps, Kubernetes, HTML5-apps, OpenShift, React, Agile teams, Docker (før det blev en verdensstjerne), TerraForm, De 3 værste sikkerhedshuller DU har lavet, Angular, DDD (domain driven development), cloud i danske enterprises, vue.js, Spring Boot, værdien af softwarearkitektur og meget, meget mere. SAOS er et forum, hvor vi deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.

Lokation for årets event.

IDA IT – Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V (find på kort)

Skal jeres virksomhed være Sponsor på SAOS 2021?

SAOS blev i mange år drevet af en gruppe entusiastiske IT-arkitekter, på tværs af Storebælt, med interesse for at diskutere og dele deres erfaringer og viden. Filosofien har altid været non-profit, så deltagerprisen blot har dækket udgifterne ved afholdelsen. Som støtte til den gode idé har Lund&Bendsen fungeret som backoffice ift. trykkeri, økonomi og koordinering. Efterhånden som de oprindelige iværksættere har fået mindre og mindre tid til at drive konferencen, har Lund&Bendsen gradvist taget over da både formatet og den intense vidensdeling, går hånd i hånd med vores værdier. Vi vil dog gerne have et par sponsorer om bord, så vi på sigt kan gøre konferencen helt gratis for deltagerne.