Vær med når Danmarks dygtigste IT-arkitekter mødes

Så er det sidste chance, hvis du vil med til årets danske event for IT-arkitekter! Torsdag den 3. november afholdes Software Architecture Open Space, hvor landets dygtigste IT-arkitekter mødes for at dele erfaringer. I Open Space formatet definerer deltagerne selv indholdet, og nogle af årets kommende deltagere, har foreslået nedenstående emner. Vi kan også diskutere netop dit brændende spørgsmål – hvad har du på hjerte?

Poul-Henning Kamp starter dagen med sit tankevækkende indlæg “Alle burde bygge et hus (og tvinges til at bo i det)”, og Jacob Herbst fortæller om “Trusselbilledet 2022”. Vi slutter dagen med en fælles middag, hvor du kan slappe af med dine kolleger eller fortsætte en af diskussionerne …

Prisen er kun kr. 2.500,- ex. moms, og SAOS afholdes i Tradeshifts lokaler på Landemærket 10, 1119 København.