Vi byder indenfor i Vartovs historiske lokaler til Faglig Fredag i oktober. Farvergade 27, 1463 København K. Vi holder til i Store Sal.
Faglig Fredag er i støbeskeen, skal du have noget med?
Følg med i dagens program, oplægsholdere og abstracts her på siden, opdateringer kommer på løbende, som vi nærmer os afholdelsen.
Dagens Agenda
Kl. 10:30 – 11:15
Kl. 11:30 – 12:45
Emil og Alfred, mine autonome AI-butlere – et spadestik dybere v. Jesper Wermuth
Oplæg 1 TBD
Oplægsholder 1 TBD
Oplæg 2 TBD
Oplægsholder 2 TBD
Emil og Alfred, mine autonome AI-butlere – et spadestik dybere
På Faglig Fredag den 28. august fortalte Jesper Wermuth om Emil og Alfred, de to autonome AI-butlere, han har bygget oven på både lokale og kommercielle LLM’er. Første oplæg var en overflyvning af systemet og erfaringerne med at bygge det. Oplægget vakte stor interesse og nysgerrighed, og flere har efterfølgende spurgt efter mere. Derfor vender Jesper tilbage på Faglig Fredag her i oktober og går et spadestik dybere.
Denne gang er planen at gå ned i udvalgte emner og vise nogle af de detaljer, der ikke var tid til sidst. Kandidaterne er blandt andet:
At bygge software med en LLM som medudvikler – Hvordan holder man overblikket, når det er en AI, der skriver koden? Jesper viser sin kravtilgang med epics, features, stories og acceptkriterier, hvilken kontekst den kodende LLM får udleveret, og hvad der sker, når kodeopgaver uddelegeres til andre modeller.
Tooling: at kunne se ind i systemet – Jesper viser de værktøjer, han har bygget for at følge med i, hvad der foregår: dashboardet, afhængighedsgraferne og et kig ind i LLM-loopet, runde for runde.
Arkitekturen – Hvordan kan kode, fences og fallback-kæder holde modellerne på plads og samtidig gøre det muligt at skifte dem ud?
Modellerne – Hvad rækker en relativt lille GPU faktisk til? Og hvordan kan en ny model prøves af i praksis frem for at blive vurderet på fornemmelse?
Hvad vil du gerne høre mere om? – Det endelige indhold er ikke fastlagt endnu. Du kan være med til at påvirke, hvad Jesper går i dybden med i oplægget.
Send dit spørgsmål eller ønske til Jesper, så tager han inputtene med, når han former oplægget.
Hvis du gik glip af første oplæg eller gerne vil have det genopfrisket, kan du læse mere om arbejdet med de autonome AI-butlere og se hele Jespers oplæg fra Faglig Fredag den 28. august.
Scan også QR-koden for at få de vigtigste pointer fra første oplæg og en ordliste til opslag.

Jesper Wermuth, softwarearkitekt, CEO Lund&Bendsen

Jesper er CEO i Lund&Bendsen, han har solid erfaring som programmør, arkitekt, underviser og rådgiver. Specialiseret i automatisering af infrastruktur, virtualisering og en lang række cloud funderede teknologier.
Jesper er ekspert i Docker og cloud-teknologi og har over 25 års erfaring som softwareudvikler. Han har arbejdet med stort set alle områder af IT virksomheder, fra ledelse til kabling. Han har særligt fokuseret på kvalitet i leverancer gennem automatisering, reproducerbarhed, virtualisering og skalering de seneste år.






