Software Architecture Open Space 2024

  Varighed 8:30-21:30
  Lokation Dansk Arkitektur Center - DAC
  Dato 11. marts, 2024 8:30
  Pris 2.500,-

Tilmeld dig

Skal du med, når vi sætter landets dygtigste it-arkitekter og udviklere i stævne og deler forretningsnære war stories? Næste SAOS er sat i kalenderen den 11. marts 2024.

For den årvågne læser, vil et naturligt spørgsmål være: “Jamen plejer SAOS ikke at ligge i november?” eller “plejer SAOS ikke at ligge på en torsdag?” Svaret er “jo” og “jo”. Fremover ligger SAOS i foråret, og hvor det hidtil har været på en torsdag, er konferencen ikke længere knyttet til en bestemt ugedag.

Lokation: Dansk Arkitektur Center DAC, Bryghusgade 10, 1473 København

Open Space
Open Space er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit, og deltagerne definerer emnerne med post-its. Hvilke emner, der diskuteres, bestemmes af deltagerne selv, og der mangler aldrig spændende emner. For alle samtaler på SAOS gælder “The Chatham House Rule”, hvilket betyder, at du frit må bruge den viden, som du får med dig hjem. Men du må aldrig dele nogen form for informationer om de andre deltagere, herunder deres tilknytning til hinanden, virksomheder eller projekter, som du får kendskab til under konferencen.

 

Dagens Agenda

Kl. 08:30 – 09:00
Morgenmad og networking
Kl. 09:00 – 09:30
Velkomst v. Jesper Wermuth

Kl. 09:30 – 10:30

Hvordan undgår man fejlslagne IT-projekter? v. Jens Schmidt

Kl. 10:30 – 10:45

Pause og networking

Kl. 10:45 – 11:15

Brainstorm på emner

Kl. 11:15 – 12:00

Open Space – session 1

Kl. 12:00 – 13:00

Frokost og networking

Kl. 13:00 – 13:45

Open Space – Session 2

Kl. 13:45 – 14:00

Pause og networking

Kl. 14:00 – 15:00

Hacking af nutidens softwaresystemer v. Morten Eskildsen

Kl. 15:00 – 15:30

Pause og networking

Kl. 15:30 – 16:15

Open Space – Session 3

Kl. 16:15 – 17:00

Open Space – Session 4

Kl. 17:00 – 17:15

Pause og networking

Kl. 17:15 – 18:00

Afrunding og evaluering

Kl. 18:00 – 21:00

Netværksmiddag

Hvordan undgår man fejlslagne IT-projekter?

Hvad kan vi lære af fejlslagne IT-projekter? Hvorfor er det ikke altid fornuftigt at lukke et fejlslagent IT-projekt? Vi kommer ind på forskningens svar på disse spørgsmål og diskuterer faktorer og mekanismer, der får IT-projekter til at fejle.

Keynote Speaker – Jens Schmidt

Jens Schmidt er leder af Forskningscenter for Offentlig IT og codirector for Danish Institute for IT Program Management ved ITU. Han har desuden 25 års erfaring fra IT-industrien, blandt andet som nordisk direktør for CSC, Public Sector, direktør i Nokia Networks, Espoo, og administrerende direktør for ScanJour A/S. Jens Schmidt er medlem at Skats IT-tilsyn og Regionernes IT-råd.

Tech TalkHacking af nutidens softwaresystemer

I dette oplæg kommer vi til at tale om cybersikkerhed og hacking. Fokus bliver på nutidens software og systemer, samt kørslen af disse i diverse servermiljøer – herunder cloud og Kubernetes. Vi gør det konkret og tager udgangspunkt i en kørende applikation, som vi sammen kompromitterer og hacker til hudløshed. Dernæst analyserer vi hvordan angrebet kunne være stoppet på forskellige niveauer og tidspunkter – inden det havde bredt sig til andre dele af servermiljøet. I tillæg til den praktiske del kommer vi til at diskutere, hvordan man kan få mere pentest og cybersikkerhed ind i udviklingsprocessen. Udgangspunktet er, at alt kan hackers og det skal vi have lavet om.

 

Tech Talk Speaker – Morten Eskildsen

Morten Eskildsen er white hat hacker og tidligere softwareudvikler. Han bruger det meste af sin tid på at assistere virksomheder med cybersikkerhed, penetrationstests og uddannelse heri. Morten er tidligere kaptajn på Cyberlandsholdet, og rejser i dag verden rundt som formand for Kalmarunionen, hvor de deltager i hackingkonkurrencer på højeste internationale plan.

Sponsor på SAOS

SAOS er en not-for-profit-konference. Faktisk så vi helst, at det var helt gratis for deltagerne. Derfor vil vi selvfølgelig gerne høre fra dig, hvis I overvejer at blive sponsor på SAOS.

Hvad får I for pengene?
Først og fremmest får I mulighed for at sende jeres egne folk med kvit og frit. SAOS byder desuden på mange muligheder for at profilere jeres virksomhed, overfor et stort og stærkt netværk af toneangivende IT-arkitekter og lead-udviklere, før, under og efter konferencen. Lad os snakke om hvordan din virksomhed bedst kan profileres.

Læs mere om vores sponsorprogram her eller kontakt Lena Ægidius på (+45) 5077 7786, hvis du er nysgerrig efter at høre mere.

Sponsor 2024

Vi er glade for at kunne dele, at Vitec Software Group er samarbejdspartner på årets SAOS konference. Læs mere om Vitec her.

Vitec bygger branchespecifik software inden for en lang række brancher, fra apoteker til autoværksteder og fra forsikringsselskaber til frisører. Med andre ord forretningskritiske systemer for deres kunder.

Vi er rigtig glade for, at Vitec prioriterer, at deres arkitekter og udviklere får mulighed for at følge med i den seneste udvikling, deltage i relevante diskussioner og sparre med andre på Software Architecture Open Space, ligesom sponsoratet hjælper med til, at så mange som muligt kan deltage på SAOS.

  Varighed 8:30-21:30
Lokation
Dansk Arkitektur Center - DAC
  Dato 11. marts, 2024 8:30
  Pris 2.500,-

Tilmeld dig

Find Vej

kort Lokation

Tidligere events

Viser alle 0 resultater