Optaget på Faglig Fredag hos Lund&Bendsen A/S, den 22/02-2019.
Erik Ditlev Lund gav i starten af 2019 en kort præsentation af OpenShift / Kubernetes – hvad er nyt i OpenShift 4, som stod for at blive udgivet snart.
De store emner er erstatningen af ‘Docker Daemon med CRI-O’ og ‘RHEL & CoreOS’. Erik kommer også ind på den nye installationsproces som kan lade sig gøre med Kubernetes containertankegang.
Derefter vil der blive gennemgået forskellige Kubernetes Operators og OpenShift Operators SDK. Operators bliver brugt til at styre komplekse deployments til OpenShift clusters.
Demo’en vil vise Operators som er skrevet i Go (Golang) og derfor vil gennemgangen også dække hvordan man etablerer en Go Jenkins agent.
Udover den tekniske præsentation vil Erik også dække hvorfor Operators er vigtige og hvordan de kan simplificere deployment i Kubernetes.