Faglig Fredag er et eksklusivt tilbud til Lund&Bendsens medarbejdere, freelancere, kunder og inviterede gæster. Faglig Fredag byder oftest på 2-3 oplæg med relation til softwareudvikling, diskussioner med ligesindede, faglig sparring og netværk. Det er gratis at deltage og vi slutter med en gang sandwich omkring kl. 12.00.

Program

Kl. 08:30-09:00

Morgenmad

Kl. 09:00-09:20

Præsentationsrunde

• Velkomst ved Jakob Bendsen
• Præsentationsrunde, så vi ved hvem hinanden er
• Nyt fra Javagruppen og andre communities
Kl. 09:20-10:20

5 måneder med continuous delivery. Hvad har vi lært?


Tradable har i 5 måneder kørt med continuous delivery. I gennemsnit deployer vi 100 nye versioner til produktion hver måned. Vi starter med en gennemgang af vores delivery pipeline, deployment stack og safeguards. Der vil være en gennemgang af hvilke valg der er truffet undervejs og baggrunden for dem.
Indlægget giver bl.a. svar på spørgsmålene:

  • Hvordan sørger man for at brugere ikke bliver påvirket af redeployment mens de er i gang med et flow?
  • Hvad gør man ved større features?
  • Hvad med database migrering?
  • Hvad gør man hvis man deployer noget der knækker produktion systemet?
  • Vi har haft katastrofale deployments. Hvad har vi lært af det?

Vi ender med en snak om hvordan continuous delivery påvirker et udviklingsteam.

Tobias er CTO hos Tradable. Han har altid haft en passion for automatisk test, udviklingsprocesser, continuous integration og nu continuous deployment.

Se mere om Tobias’ Continuous Integration kursus, hos Lund&Bendsen.

Pause

Kl. 10:30-11:30

Continuous Delivery at Tradeshift


Tradeshift står over for samme udfordring som mange andre virksomheder i vækst, som har behov for at håndtere et voksende antal udviklere (150), teams (20) og systemer (40), samtidig med at skulle være agile.

Dette har ført til en interessant balance mellem standardisering og frihed, som giver os mulighed for at deploye til produktion mindst en gang dagligt, i mange tilfælde uden observeret nedetid, samtidig med at tests på diverse niveauer bevogter kvaliteten.

Denne præsentation vil skitsere, hvordan systemer hos Tradeshift er udviklet, bygget, testet, integreret og deployeret, samt de teknologier der anvendes til at opnå dette, herunder Amazon EC2, Docker, terraform, Jenkins og Puppet.

Jan Ypma er en full-stack softwarearkitekt hos Tradeshift, der fokuserer på at udvikle skalerbare løsninger. Han har designet Java enterprise systemer i en række forskellige domæner. Hans baggrund som elektronikingeniør og embedded software udvikler giver ham en frisk out-of-box perspektiv. Jan er en bidragyder til Akka og andre open source-projekter.

Kl. 11:30-11:45

Teaser om vores næste Docker foredrag


Jesper Wermuth giver en teaser i relation til hans næste Docker foredrag og fortæller om nogle af de praktiske anvendelser han har brugt Docker / virtualisering til.

Se mere om Jespers Docker kursus og workshop, hos Lund&Bendsen.

Kl. 11:45-12:00

Wrap up

Kl. 12:00

Frokost, networking og fortsatte diskussioner