Software Architecture Open Space 2017 (SAOS 2017)

Software Architecture Open Space (SAOS) er en deltagerdrevet 1-dags konference, hvor passionerede softwarearkitekter og -udviklere fra en bred vifte af virksomheder og IT-projekter i Danmark mødes for at diskutere tidens hotte emner i branchen.
 

Software Architecture Open Space afholdes for 7. gang d. 2. nov. 2017 på Republikken i København

Open Space er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og ideudvikling, hvor ordet er frit og deltagerne definerer emnerne med post-it. Hvilke emner der diskuteres bestemmes af deltagerne selv og der mangler aldrig spændende emner. Tidligere har vi haft sessioner om Microservices, ESB-løs SOA, Git, REST, DevOps, HTML5-apps, agile teams, Docker, DDD (domain driven development), cloud i danske enterprises, værdien af softwarearkitektur og meget meget mere. SAOS er et forum, hvor man deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.

Keynote med Thomas Kristmar, Head of Information Security Management i Nordea

I år får vi besøg af Thomas Kristmar, der er Head of Information Security Management i Nordea. Tidligere har Thomas været i Center for Cybersikkerhed, under Forsvarets Efterretningstjeneste og ledt Policy afdelingen, der udgiver de nationale cybertrusselsvurderinger og Netsikkerhedstjenesten, der monitorerer den statslige internettrafik for angreb og som ved angreb rykker ud og bistår med at fjerne angribere fra de berørte netværk. Før det har Thomas være chef for den statslige varslingstjeneste for internettrusler, GovCERT og sikkerhedsrådgiver i Politiets Efterretningstjeneste. Derudover er Thomas reviewer for det internationale tidsskrift ”Computers and Security” og medlem af fagrådet for it-sikkerhed under Dansk It.

IT sikkerhed & hackerangreb

I denne Keynote vil Thomas Kristmar gennemgå det aktuelle trusselsbillede med eksempler om angreb der har ramt Danmark og landede omkring os. Thomas vil gennemgå et avanceret angreb udført af en statslig aktør mod en dansk virksomhed som eksempel på den konkrete trussel danske virksomheder og myndigheder står overfor. Med udgangspunkt i hvordan angriberne udnytter svagheder vil Thomas belyse, hvordan softwareudviklere og arkitekter kan bidrage til at øge robustheden hos virksomheder og myndigheder.

Læs også Computerworld’s seneste artikel om Thomas Kristmar, der udkom d. 6. oktober 2017.

”Som sikkerhedsmand kan man let få tunnelsyn og fokusere på, at alt kan gå galt, og man vil have serveren stående nede i kælderen, for så er den sikker. Nej – det er den ikke. Det er de færreste, der kan matche sikkerhedsteam på 5.000 mand hos Google, Amazon eller Microsoft.”

 

Program

09.00 – Ankomst med croissant, kaffe/te

09.10 – Velkomst

09.20 – Powernetworking

09.40 – Keynote med Thomas Kristmar,

Sikkerhedschef i Nordea

10.40 – Open Space reglerne

10.45 – Brainstorm på emner

Pause

11.15 – Open Space 1

12.30 – Gruppefoto

12.45 – Frokost

13.30 – Open Space 2

14.30 – Q&A og pause

15.00 – Open Space 3

Pause

16.15 – Open Space 4

17.00 – Afrunding og evaluering i caféen

17.45 – Fri leg

18.30 – Aftensmad og mere fri leg

21.00 – Tak for denne gang!

 

Priser

  • De første 20 billetter koster 2000 kr. inkl.moms. (1600 ex.moms) – UDSOLGT
  • De næste 20 billetter koster 3000 kr. inkl. moms. (2400 ex.moms)
  • De sidste 20 billetter koster 3750 kr. inkl. moms (3000 ex.moms)
Konferencens omdrejningspunkt er såkaldte “Open Spaces”, hvor du har mulighed for at bringe dine favoritemner indenfor software arkitektur og udvikling på banen, – omvendt forventes du at deltage aktivt i diskussioner de øvrige deltagere bidrager med. Undervejs er ordet frit og erfaringer kan udveksles uformelt og åbent. Det er således ikke os det skaber konferencens indhold, det er deltagerne!

Dagen slutter med fælles middag, mens der er mulighed for at fortsætte de uafsluttede diskussioner over en øl i baren.

Fakta om Software Architeture Open Space (SAOS).

SAOS blev startet i Aarhus i 2010 af en gruppe IT-arkitekter, som syntes, at der manglede en konference hvor IT-arkitektur blev diskuteret i øjenhøjde. I 2013 rykkede konferencen til København. Konferencen varer 1 dag og arrangeres af Lund&Bendsen med hjælp fra de oprindelige stiftere (Christian Horsdal, Jakob Bendsen, Jeppe Cramon, Nikola Schou og Jack Ekman) Den er non-profit og understøttes af Lund&Bendsen A/S. Konferencen er baseret på Open Space-konceptet.