Software Architecture Open Space 2019 (SAOS 2019)

Software Architecture Open Space. Den første del giver sig selv, den sidste halvdel – Open Space – er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit, og deltagerne definerer emnerne med post-its. Hvilke emner, der diskuteres, bestemmes af deltagerne selv, og der mangler aldrig spændende emner.

Tidligere har vi haft sessioner om GDPR, Serverless, Microservices, ESB-løs SOA, Git, REST, DevOps, HTML5-apps, agile teams, Docker, DDD (domain driven development), cloud i danske enterprises, værdien af softwarearkitektur og meget, meget mere. SAOS er et forum, hvor vi deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.

Fakta om Software Architeture Open Space (SAOS)

SAOS blev startet i Aarhus i 2010 af en gruppe IT-arkitekter, som syntes, at der manglede en konference for IT-arkitektur i øjenhøjde. I 2013 rykkede konferencen til København. Konferencen er non-profit, varer 1 dag og arrangeres af Lund&Bendsen A/S. Konferencen er baseret på Open Space-konceptet.

Program

08.30 Morgenmad
09.00 Velkomst

Keynote v/ James Coplien

10.30 Brainstorm på emner
11.00 Open Space, session 1
11.45 Open Space, session 2
13.30 Opsamling i plenum
14.00 Open Space, session 3
14.45 Open Space, session 4
16.00 Opsamling i plenum

TechTalk v/Kristian Skriver Gandrup

17.45 Afrunding og evaluering
18.00 Netværksmiddag

21.30 Tak for i dag