Skal du med, når landets dygtigste IT-arkitekter deler forretningsnære war stories? Vi nærmer os årets SAOS, der i 2022 ligger torsdag den 3. november. Vi har to spændende talks på programmet: Poul-Henning Kamp med “Alle burde bygge et hus (og tvinges til at bo i det)” og Jacob Herbst med “Trusselsbilledet 2022”.
Lokation: Tradeshift – Landemærket 10, 1119 København Pris: 2.500,- ex. moms.
Open Space formen Open Space – er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit, og deltagerne definerer emnerne med post-its. Hvilke emner, der diskuteres, bestemmes af deltagerne selv, og der mangler aldrig spændende emner. For alle samtaler på SAOS gælder The Chatham House Rule, hvilket betyder at du frit må bruge den viden, som du får med dig hjem. Men du må aldrig dele nogen form for informationer om de andre deltager, herunder deres tilknytning til hinanden, virksomheder eller projekter, som du får kendskab til under konferencen.
Program
Kl. 08:30-09:00
Morgenmad og networking
Kl. 09:00-09:30
Velkomst
Kl. 09:30-10:30
Alle burde bygge et hus (og tvinges til at bo i det)
IT er helt unikt, det kan slet ikke sammenlignes med noget andet i hele verden, og der er ikke noget, vi eller politikere kan gøre ved det – sådan er det bare. Undskyld, sagde jeg “IT” ? Jeg mente “Byggeri”, “Jernbaner, “Luftfart” og “Elektricitet”.
Poul-Henning Kamp – Ingeniør
Poul-Henning Kamp har fået computere til at gøre underlige ting siden 1. august 1984. Hans software har blandt andet beskyttet halvdelen af alle passwords på Internettet; behandler ca. 20% af al webtrafik og forhindrer, at stjernerne tindrer i verdens største stjernekikkert. Han har brokket sig over klytkodning og inkompetence siden den 2. august 1984 (midt på eftermiddagen), fordi han synes det tager for lang tid, inden fremskridtene når over stregen.
Kl. 10:30-10:45
Pause og networking
Kl. 10:45-11:15
Brainstorm på emner
Kl. 11:15-12:00
Open Space – session 1
Kl. 12:00-13:00
Frokost og networking
Kl. 13:00-13:45
Open Space – session 2
Kl. 13:45-14:00
Pause og networking
Kl. 14:00-15:00
Trusselsbilledet 2022
For danske virksomheder og organisationer er det ikke længere et spørgsmål, hvorvidt de bliver ramt af et cyberangreb, men snarere hvornår. Cyberangrebene på Demant, Vestas, 7-Eleven og mange andre større og mindre virksomheder har fyldt meget i nyhederne de sidste par år og viser, at alle kan blive ramt. Samtidig har krigen i Ukraine betydet, at risikoen for destruktive cyberangreb og egentlig cyberkrig er blevet meget nærværende. Angrebene sker ofte ved at misbruge sårbarheder i software og bliver stadig mere avancerede bl.a. med angreb rettet mod udviklingsprocesser og hele software-forsyningskæden. Samtidig vokser digitalisering, hvilket giver voksende afhængighed af meget komplekse løsninger, der ofte er tilgængelige som cloudløsninger. Indlægget giver et overblik over det aktuelle trusselsbillede dvs. hvilke angreb rammer, særligt med fokus på sårbarheder i softwareforsyningskæden, underbygget med eksempler på forskellige hændelser.
Jacob Herbst – CTO, Dubex
Jacob Herbst er partner og teknisk chef (CTO) i Dubex A/S og følger udviklingen på sikkerhedsområdet tæt. Jacob Herbst er desuden medlem af det Nationale Cybersikkerhedsråd, regeringens Virksomhedsforum for Digital Sikkerhed, udvalget for Informationssikkerhed i Dansk Industri, forperson for policy board for cybersikkerhed i IT-Branchen (ITB), bestyrelsesmedlem i Dansk Automationsselskab (DAU), og er her ansvarlig for Netværket for industriel it-sikkerhed samt deltager i arbejdet i Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer. Endelig bliver Jacob Herbst brugt flittigt i medierne, bl.a. af DR, TV2, Børsen, Finans, Computerworld og Version2.
Kl. 15:00-15:30
Pause og networking
Kl. 15:30-16:15
Open Space – session 3
Kl. 16:15-17:00
Open Space – session 4
Kl. 17:00-17:15
Pause og networking
Kl. 17:15-18:00
Afrunding og evaluering
Kl. 18:00
Netværksmiddag
Kl. 21:30
Tak for i dag!
Læs mere om vores samarbejdspartnere til konferencen. Samarbejdspartner 2022: NETS A/S.