Faglig Fredag GovCloud PaaS

Faglig Fredag den 7. maj 2021 – State of Affairs på GovCloud i Danmark

Udgivet d. 25. marts 2021 af Lena Ægidius

Vi glæder os til en spændende dag, hvor vi kaster os ud i en paneldebat med emnet GovCloud og efterfølgende vores virtuelle Software Architecture Open Space (vSAOS).

Lokation: online – du modtager deltagerlink dagen før paneldebatten.

Program

Kl. 09:00-10:00

Virtuel networking

  • Velkomst og præsentation v. Jesper Wermuth

Kl. 10:00-11:15

Paneldebat: State of Affairs på GovCloud i Danmark

GovCloud er en Cloud platform, udviklet af Statens It, som vi zoomer ind på i dagens paneldebat. I panelet vil Peder Wiese fra Statens It og Morten Thaarup fra DMI gøre os alle klogere på de foreløbige erfaringer med statens ambitiøse PaaS-satsning fra henholdsvis kunde- og leverandør-perspektivet.

Peder Wiese – CTO – Statens It

Områdechef i Statens It med ansvar for drift af Infrastruktur og Datacentre til Statens It’s kunder, herunder GovCloud. Har lang erfaring som IT-chef/CIO i en række statslige styrelser m.v. Fokus på stabil drift, udvikling af nye services til Statens It’s kunder, dialog med kunderne og udvikling af spændende arbejdspladser i Statens It. Engageret i den fortsatte udvikling af de teknologier, der sikrer gode stabile ydelser til Statens It’s kunder.

Morten Thaarup – Afdelingschef – DMI

Erfaren leder inden for offentlig forvaltning i spændingsfeltet mellem it, data, processer, organisering, jura og forandring. Solid erfaring med ledelse af agil it-udvikling. Certificeret i PRINCE2® Practitioner, SAFe for Teams samt Leading SAFe og tidligere intern underviser i projektledelse i stort konsulenthus.

Ordstyrer under paneldebat

Mads Lorenzen, Version2
Mads har som prisvindende it-journalist flere gange sat kompliceret it på dagsordenen i den brede presse og har gennem flere år fungeret som moderator på Infosecurity, Danmarks største it-sikkerhedsmesse.

Kl. 11:30-12:30

vSAOS – Virtuelt Open Space.

Efter paneldebatten fortsætter vi i vores virtuelle hovedkvarter. Her er ordet frit, og vi definerer i fællesskab hvilke emner, der skal debatteres. Når emnerne er på plads, fordeler deltagerne sig rundt ved bordene, og så går den intense faglige sparring i gang, og vi bliver klogere i fælleskab.

Kl. 12:30

Tak for i dag!