Oplægget er optaget på Faglig Fredag hos Lund&Bendsen A/S, den 28/06-2019
De fleste virksomheder ved godt, at it og data har en afgørende betydning for deres succes. Der er blevet brugt mange kræfter på forvaltning af systemer og data igennem implementeringer af ITIL, GDPR og ISO27001. De mange arbejdsgange og politikker kan føre til, at hastigheden for udvikling af applikationer går ned, og ikke længere kan følge med virksomhedens ambitioner om forandring. Nye metoder som Scrum og SAFe forsøger at sætte hastigheden op, men savner fokus på en af de vigtigste forudsætninger for agilitet på tværs af hele virksomhedens it-landskab: platformen.
Her præsenteres et bud på en moderne platform, der understøtter effektiv udvikling og forvaltning af virksomhedens services, applikationer og data.