Paneldebatten er optaget på Faglig Fredag hos Lund&Bendsen A/S, den 07/05-2021.

GovCloud er en PaaS (Platform as a Service), udviklet og driftet af Statens It, hvor applikationer og data er fysisk placeret i Statens It’s datacentre i Danmark. I panelet havde vi fokus på leverandør/kunde perspektivet. 

I oplægget hører du bl.a. om hvilke muligheder GovCloud giver og hvorfor mange danske virksomheder og offentlige organer/styrelser overvejer at bruge PaaS løsningen.

GovCloud er en Cloud platform, udviklet af Statens It, som vi har zoomet ind på i denne paneldebat. I panelet vil Peder Wiese fra Statens It og Morten Thaarup fra DMI gøre os alle klogere på de foreløbige erfaringer med statens ambitiøse PaaS-satsning fra henholdsvis kunde- og leverandør-perspektivet.

Peder Wiese, CTO – Statens It
Områdechef i Statens It med ansvar for drift af Infrastruktur og Datacentre til Statens It’s kunder, herunder GovCloud. Har lang erfaring som IT-chef/CIO i en række statslige styrelser m.v. Fokus på stabil drift, udvikling af nye services til Statens It’s kunder, dialog med kunderne og udvikling af spændende arbejdspladser i Statens It. Engageret i den fortsatte udvikling af de teknologier, der sikrer gode stabile ydelser til Statens It’s kunder.

Morten Thaarup, Afdelingschef – DMI
Erfaren leder inden for offentlig forvaltning i spændingsfeltet mellem it, data, processer, organisering, jura og forandring. Solid erfaring med ledelse af agil it-udvikling. Certificeret i PRINCE2® Practitioner, SAFe for Teams samt Leading SAFe og tidligere intern underviser i projektledelse i stort konsulenthus.

Paneldebatten blev styret af Jesper Wermuth, som er chefkonsulent og partner i Lund&Bendsen.